2021-09-14 13:22:58

AGF-anfører drømmer om at blive træner

AGF-anfører Niklas Backman er startet på en træneruddannelse i sommer og drømmer om at blive fodboldtræner, når han stopper. Han har dog et par år i sig endnu som spiller, fastslår han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Niklas Backman blev i januar ramt af en alvorlig knæskade, der ville holde ham ude i stort set hele 2021, men han spilder ikke tiden i AGF.

Den 32-årige svensker er således startet på en træneruddannelse i sommer for at forberede sig til et liv efter fodbolden, når det engang begynder.

- Jeg vidste, jeg ville være væk i et stykke tid på grund af skaden, så jeg valgte at gøre det. Jeg talte med klubben om det inden, og de ville gerne støtte mig i det. Det har været sjovt at teste, om det er noget for mig, siger Backman til Fotbollskanalen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AGF-anfører drømmer om at blive træner
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Backman fastslår dog, at han fortsat har nogle år i sig endnu som fodboldspiller.

- Jeg vil meget, meget gerne blive i fodboldverdenen. Der er mange veje at gå, så jeg skal bare finde min. Og det er helt sikkert en mulighed at blive træner. Nu håber jeg dog, at jeg kan komme tilbage og få et par år som spiller.

Backman siger videre, at det går planmæssigt med genoptræningen, og at han begynder at træne mere med holdet. Han kalder sig selv 'forsigtigt optimistisk'.

8 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0