






- Pokalen skal hjem, hjem til Fredensvang!
Da AGF's stemningsskabende fans efter lidt forsinkelse indfandt sig på Østerbro Stadion onsdag aften, var det med et tydeligt budskab.
Klubben higer efter sin første pokaltitel siden 1996.
I sommer formåede AGF at slukke 40 års mesterskabstørke, og efter 6-1-sejren over BK Skjold i tredje runde af Betano Pokalen fortæller cheftræner Jakob Poulsen, at man er all in på også få pokalen til Aarhus.
- Pokalturneringen er vigtig. Der er to muligheder for at vinde en titel her i landet, at blive dansk mester eller vinde pokalturneringen.
- I min optik ville det være fuldstændig åndssvagt ikke at gå all in.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Man skal vinde fem runder, og så står man med en pokal. Det er en stor ting.
Er det jeres chance for at vinde et trofæ med starten i Superligaen in mente?
- Det er i hvert fald også vores chance. Det andet må vi se til. Vi er enige om, at vi har fået en dårlig start i Superligaen.
- Pokalturneringen er en mulighed for et trofæ, og det er ikke nemt, men det er noget, som vi kommer til at jagte, slår AGF-træneren fast.
Også i AGF-spillertruppen har man øjnet muligheden for en pokaltriumf.
I 2016 og 2024 nåede De Hviie finalen, men måtte se sig besejret i Parken, og i sidstnævnte finale var Frederik Emmery på plads på lægterne.
- Det er klart, at Pokalen betyder utroligt meget. Vi vil meget gerne gå langt i turneringen. Der var en pokalfinale for to år siden, hvor jeg ikke selv var med som spiller.
- Men jeg var inde at se den, og det var tydeligt, hvad det betød for fansene at være med i sådan en kamp.
- Der spilles om et trofæ, og det vil vi alle sammen gerne vinde.
Er det her jeres chance for at vinde et trofæ med starten i Superligaen in mente
- Det er klart, at det ikke lige har været den bedste start. Vi har en fin chance for at få et trofæ i Pokalen
- Jeg er sikker på, at vi kan spille med, komme langt og måske i sidste ende vinde, siger AGF-kanten.
AGF's næste kamp er i Superligaen, hvor AC Horsens vener på søndag. Der er kampstart klokken 16:00.

Er FCK’s raseri fair?
Ugens Suppe | Afsnit 9Er det fair, at FC København er mildest talt rasende over, at pokalfinalen ikke kan spilles i Parken, hvis de selv deltager? Det går den første debat på i denne uges udgave af Ugens Suppe, og panelet er ikke enige.
Læs mere
AGF
3F Superliga
Betano Pokalen




















