AGF er i gang med en historisk sæson, som kan udmønte sig i klubbens første danske mesterskab i årtier.
Det betyder samtidig, at Aarhus-mandskabet også har kurs mod Europa, men der har været et problem for klubben.
Hvor skal man spille sine eventuelle hjemmebanekampe?
Ceres Park Vejlby, som er AGF's midlertidige hjemmebane, er ikke godkendt til kampe i UEFA, men nu har AGF fundet en løsning.
Hvis AGF skal spille europæisk fodbold, skal kampene spilles på Cepheus Park i Randers.
- Vi har haft konstruktive dialoger med flere stadions, men valget er faldet på Randers.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Både fordi deres stadion lever op til UEFA’s stadionreglement, men også fordi vi har haft dialog med og lyttet til meldinger fra vores fans, når vi nu ikke kan afvikle eventuelle europæiske kampe på Ceres Park Vejlby.
- Vi er glade for, at Randers vil stille deres stadion til rådighed for os, selv om det selvfølgelig igen koster os økonomisk, at vi ved mulige europæiske kampe ikke kan spille på vores eget stadion, siger AGF’s direktør Jacob Nielsen til klubbens hjemmeside.
AGF's oprindelige plan var at spille på Kongelunden til sommer, men den plan blev tidligere udskudt.
Hvis AGF vinder det danske mesterskab, kan Champions League-hymnen dermed være på vej til Randers.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

AGF
3F Superliga








































