



Sebastian Jørgensen fik chancen på den store scene, da han startede inde for AGF i opgøret mod Benfica på Estadio da Luz.
Cheftræner Jakob Poulsen havde valgt at starte med Jørgensen, og det endte med at give pote, da den 26-årige offensivspiller scorede AGF's mål i nederlaget 1-3 i Europa League-kvalifikationen.
Jørgensen var blevet valgt til startopstillingen til trods for, at Jens Jønsson var tilbage fra sygdom, og det var der en god grund til.
Det fortæller Jakob Poulsen efter kampen i Lissabon.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var ikke noget med, om det var den ene eller den anden. Jeg synes, Sebastian gjorde det godt ude i Viborg, og han kunne nu komme ind og forhåbentlig tage lidt fat i bolden.
- Det synes jeg også, han gjorde i perioder. Han fik også scoret et mål, så det var dejligt også at se ham på den helt store scene, siger Jakob Poulsen til Bold og øvrige danske medier.
Sebastian Jørgensen er op til denne sæson skiftet permanent til AGF efter et lejeophold i sidste sæson.
Han har kontrakt med de danske mestre frem til sommeren 2030.

AGF
EL-kval





























