Benjamin Hvidt skal for første gang i karrieren tørne ud for en klub, der ikke er AGF.
Midtbanespiller skifter til NordicBet Liga-oprykkerne Esbjerg. Det skriver begge klubber på sine hjemmesider.
Den 24-årige aarhusianer har underskrevet en tre-årig kontrakt.
Sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye, fortæller, det ikke er uden vemod at sige farvel til Hvidt, men det er den bedste løsning for alle parter.
- Det bliver godt for Benjamin Hvidt at komme til en ny klub og få en frisk start, hvor han har gode udsigter til spilletid. Han var en stor og vigtig del af vores hold i sæsonen 2019/2020 og sæsonen efter, men har også været igennem et par alvorlige skader.
- Her har han vist et stort hjerte og kæmpet hårdt for at komme tilbage - og også på den måde er han et eksempel til efterfølgelse for andre unge AGF’ere.
- Hvidt er vokset op i AGF og fik debut helt tilbage i 2017, og det er da heller ikke uden vemod, at vi nu siger farvel. Men det her er den bedste løsning for alle parter og derfor har vi også været meget velvillige i forhold til aftalen med Hvidt og Esbjerg.
- Vi glæder os til at følge Benjamin i hans videre færd i Esbjerg og ønsker ham alt det bedste fremover, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye.
Benjamin Hvidt har tørnet ud for AGF siden de tidlige ungdomsår. Han nåede 69 førsteholdskampe for klubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga
CampoBet 2. division



































