2023-01-06 16:30:02

AGF taler forlængelse med rutineret duo

AGF's sportschef Stig Inge Bjørnebye forklarer, at klubben er i dialog med Jesper Hansen og Oliver Lund, der begge har kontraktudløb til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Aarhus
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

5 - 1

SØN

Til sommer udløber AGF's aftale med henholdsvis Jesper Hansen og Oliver Lund.

Eftersom der er under et halvt år til kontraktudløb, er både målmanden og venstrebacken i sin fulde ret til at drøfte mulige aftaler med andre klubber. 

Spørgsmålet er, hvordan AGF forholder sig til situationen, og netop det bad bold.dk om et svar på, da aarhusianernes sportschef Stig Inge Bjørnebye stillede op til interview fredag formiddag.

- Vi er i dialog, og vi føler fra vores side, at vi har kontrol over situationen. Jesper Hansen er 37 år, så vi taler med ham om, hvad han skal og vil nu. 

- Det er heldigvis meget simpelt med Jesper, for han er så loyal, så vi har en åben dialog hele vejen. Men som jeg siger til ham, så er der én ting, vi ikke kan gøre noget ved, og det er alderen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AGF taler forlængelse med rutineret duo
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Når du siger, at I er i dialog, skal det så forstås sådan, at I snakker om at lave en ny aftale? 

- Ja, det er naturligt at gøre, når han har et halvt år tilbage. Men det kommer jo også an på hans behov. 

- Det er naturligt for en spiller i hans alder, at han tænker over, hvad han vil, og hvad han skal. Skal han være her, eller skal han være målmandstræner? Eller vil han være bibliotekar? Det må vi have respekt for, siger Bjørnebye. 

Er situationen den samme omkring Oliver Lund? 

- Ja, vi er også i dialog med ham, fastslår AGF-bossen. 

Afslutningsvis bliver Stig Inge Bjørnebye bedt om at uddybe, hvorvidt det har været på tegnebrættet at gøre Jesper Hansen til målmandstræner i AGF.

- Han har alle forudsætningerne til at kunne løse det job på en god måde. 

Har I drøftet det?

- Nej, altså det er en naturlig ting at drøfte. Det er en af flere ting, vi drøfter, men det vil være forkert at gøre det til en overskrift på det her, afslutter sportchefen.

Jesper Hansen og Oliver Lund har begge spillet i AGF siden sommeren 2021.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

5 - 1

SØN

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce