2022-06-25 19:10:01

AGF-træner: Spillerne er åbne for nye ideer

Den nye mand i spidsen for AGF, Uwe Rösler, er godt tilfreds med spillernes indsats, siger han efter testkampen mod AaB, der endte 2-2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lørdag eftermiddag havde AaB taget turen til AGF. Sæsonens første testkamp skulle spilles, og opgøret, som blandt andet bød på to kasser af AGF-angriber Patrick Mortensen, endte 2-2.

Begge mandskaber gav spilletid til en række unge spillere, og efter kampen understregede AGF's nye træner Uwe Rösler, at han er godt tilfreds med, hvad han indtil videre har set fra sine spillere.

Det sagde han til Århus Stiftstidende i et interview.

- Vi har haft en hård uge. Vi ville ikke fokusere specifikt på kampen men mere på at få noget volumen ind i benene, så jeg sendte spillerne ind til kampen uden at have friske ben. Med det in mente, samt at vi har en masse spillere, som ikke er til rådighed, hvilket betød, at vi fyldte op med U19-spillere, synes jeg, at vi gjorde det virkelig godt i anden halvleg. Så jeg tager gladelig et uafgjort.

- Jeg har lært, at holdet er i god fysisk forfatning, og at holdet er meget villigt. De er åbne for nye ideer og en ny måde at arbejde på med og uden bold, og holdet kan spille den type fodbold, jeg havde i mine tanker, da jeg kom. Selvfølgelig er der masser at arbejde på endnu, for vi har kun haft få dage sammen, men jeg kan se meget godt med og uden bold.

Næste uge spiller AGF testkamp mod Brøndby IF. Sæsonens første kamp den 17. juli bliver også mod Brøndby.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0