Kun med Bold+
En kold fredag aften i Silkeborg var AGF’s bænk mere end bare et sted for reserver. Den blev et konkret billede på en strategi, som i 2025 for alvor har fået liv.
Da Superliga-kampen på Jysk Park den 21. november blev fløjtet i gang, sad fem spillere fra AGF’s eget akademi klar bag sidelinjen - et syn, man har ønsket at fremme og gøre tydeligere i Aarhus. Ikke fordi talentet har manglet, men fordi vejen fra akademi til førstehold ganske enkelt har været for smal.
Netop den aften blev det tydeligt, hvad der er under opbygning på Fredensvang. AGF har bevidst gjort op med en tradition, hvor førsteholdstruppen ofte har været så fyldt med seniorspillere, at egne talenter har haft svært ved at få fodfæste.
Nu er der blevet plads - fysisk i truppen og mentalt i hele organisationen - til, at unge spillere kan blive en reel del af hverdagen omkring Superliga-holdet.
Strategien er ikke opstået fra den ene dag til den anden. Den er kulminationen på et længere arbejde, hvor mange faglige kræfter i AGF har trukket i samme retning.
I et dybdegående interview med Bold åbner akademichef Marc Søballe Pedersen dørene til AGF’s akademi, der i de seneste år har taget markante skridt.
Akademierne
Bold går i en dybdegående artikelserie tæt på dansk fodbolds største talentmiljøer.
Her undersøger vi, hvordan de førende akademier i landet arbejder - fra de første spadestik i ungdomsårene til overgangen mod seniorfodbold.
Vi ser på metoder, kultur, struktur og filosofi, og vi taler med nøglepersoner om alt fra rekruttering og hverdagsrutiner til de strategiske valg, der former fremtidens stjerner.
Serien giver et sjældent indblik i, hvad der egentlig skal til for at udvikle unge spillere til professionelle fodboldspillere i Danmark.

AGF
3F Superliga