


Det lignede, at AGF var døde og borte, men Frederik Emmery og Janni Serra ville det anderledes.
Med under fem minutter tilbage af mandagens kamp var OB foran med 1-0, men Emmerys udligning og Serras matchvinder-mål sikrede AGF de tre point.
Kort efter slutfløjt snakkede Viaplay med Janni Serra, der var rørt over situationen:
- Jeg kan ikke forstå det. Det var meget, meget følelsesladet. Sidst jeg scorede i en officiel kamp for AGF, var tilbage i december 2023 mod Brøndby.
- Det er lang tid som angriber. Jeg spillede ikke så meget, og i perioder var der ingen, der troede på mig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er virkelig, virkelig glad for mit mål her mod OB. Mine holdkammerater ved, hvor hårdt jeg arbejder hver dag, siger Serra til Viaplay.
Serra har spillet 35 kampe for AGF, og her har han scoret fire gange.
De tre point til Jakob Poulsens tropper betyder, at FC Midtjylland igen er fire point AGF, som med 43 point topper Superligaen.
OB indtager ottendepladsen med 26 point. Du finder Superliga-stillingen her.

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen
Drømmeklubben | Afsnit 1VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.
Læs mere
AGF
3F Superliga

































