2024-09-25 14:07:26

Historisk overskud: AGF vil være blandt Skandinaviens bedste

AGF præsenterer et historisk overskud på 76 millioner kroner, og ambitionerne er tårnhøje i Aarhus.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

VSK

0 - 2

AGF

Der blæser positive vinde over AGF for tiden.

Sportsligt er holdet kommet stærkt fra land i denne sæson, og det følges nu op af et historisk årsregnskab for perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024.

Bestyrelsen har onsdag behandlet og godkendt årsrapporten, der viser et overskud før skat på 76 millioner kroner.

Direktør Jacob Nielsen er begejstret.

- Både når det gælder transferindtægter og sponsoromsætning kan vi med tilfredshed notere os et historisk højt resultat, og det er sjette år i streg, at vi kommer ud med et tocifret millionoverskud.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Historisk overskud: AGF vil være blandt Skandinaviens bedste
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF har i seneste regnskabsperiode periode solgt Yann Bisseck, Thomas Kristensen og Adam Daghim, som alle har indbragt store beløb.

Jacob Nielsen fortsætter:

- Vi står på et solidt økonomisk fundament, og i regnskabsperioden har vi foretaget en række strategiske investeringer, der skal sikre, at vores forretning fortsat udvikler sig positivt og i tråd med vores målsætninger.

- Sportsligt er det blandt andet sket med en styrkelse af både vores scouting- og performanceafdeling, og vores samarbejde med El Cambio Academy er også med et langsigtet perspektiv for øje. Derudover er opførelsen af akademi-bygningen på Fredensvang og de igangværende stadionbyggerier i Vejlby og for enden af Stadion Allé også betydelige projekter, der skal ruste os til fremtiden og gøre os endnu mere konkurrencedygtige i forhold til at række ud efter titler og europæisk gruppespil.

- Det er dog vigtigt at understrege, at vi har lang vej endnu – og det kræver hårdt arbejde, ansvarlighed og en indædt vindervilje at nå de mål, vi alle sigter efter – ikke mindst i de kommende år, hvor vores modstandsdygtighed bliver sat på prøve i anderledes rammer, siger direktøren.

Bestyrelsesformand Lars Fournais er også en glad mand.

- Årets resultat er meget tilfredsstillende og vidner om, at vi er på rette spor både sportsligt og kommercielt. Det historisk høje millionoverskud giver os den nødvendige økonomiske ballast til fortsat at styrke den sportslige sektor, sideløbende med at vi investerer massivt i store infrastrukturelle projekter, der skal udvikle vores forretning yderligere og bringe os op blandt de bedste fodboldklubber i Skandinavien.

- Vi går en spændende, men også udfordrende tid i møde med omskiftelige forhold, men hele vejen rundt – hos samarbejdspartnere, sponsorer, aktionærer og fans – mærker vi en enestående opbakning, der kun bestyrker os i, at vi er et godt sted og i fællesskab kan se frem til noget endnu bedre, siger Fournais.

AGF ligger aktuelt på andenpladsen i 3F Superligaen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

VSK

0 - 2

AGF

Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce