2025-06-17 23:47:33

Hoff Thorup afkræfter møde med CV

Den tidligere FC Nordsjælland og Norwich-cheftræner Johannes Hoff Thorup afkræfter, at han tirsdag har været til et møde med AGF's fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

1 - 0

VB

AGF-truppen samles i denne uge for at starte forberedelserne til den kommende sæson.

I skrivende stund er der dog ikke afklaring om cheftrænerposten i Aarhus-klubben efter afskeden med Uwe Rösler.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen er med andre ord i fuld gang med at finde den kandidat, der skal føre projektet videre på Fredensvang.

Ifølge Bolds oplysninger har den tidligere FC Nordsjælland- og Norwich-boss Johannes Hoff Thorup været et emne i AGF, men det har aldrig udviklet sig, fordi AGF’s tilnærmelser er blevet afvist.

Tirsdag blev Johannes Hoff Thorup ellers sat i forbindelse med netop cheftrænersædet i AGF, da AGF-fanmediet KSDH.dk henviste til beretninger fra flere aarhusianere om, at Hoff Thorup tirsdag var blevet spottet med Carsten V. Jensen på blandt andet Aarhus Ø.

Den historie kan Johannes Hoff Thorup dog ikke genkende.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Hoff Thorup afkræfter møde med CV
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det kan jeg godt afkræfte. Holder ferie i København de her dage, skriver hovedpersonen i en sms til Bold uden at have flere kommentarer. 

Johannes Hoff Thorup var cheftræner for FC Nordsjælland fra januar 2023 til sommeren 2024, hvorefter han blev hentet til Championship-klubben Norwich.

Den stilling nåede han at bestride frem til april i år, inden han og assistenttræner Glen Riddersholm blev afskediget.

Carsten V. Jensen fortalte i starten af juni, at der gerne skal stå en ny cheftræner klar 18. juni, hvor AGF-spillerne møde ind efter ferie.

- Det handler om at finde den rigtige. Det siger man jo hver gang. Det er også vigtigere, end det skal gå stærkt, tilføjede fodbolddirektøren.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

1 - 0

VB

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce