2022-06-30 11:15:01

Italienere jagter Anderson: AGF kan tjene fint

Flere klubber fra Italien viser ifølge bold.dk's oplysninger konkret interesse for Mikael Anderson, som kan blive en pæn overskudsforretning for AGF.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Godt 15 millioner kroner.

AGF sendte i slutningen af august 2021 en stor pose penge til FC Midtjylland i bytte for 23-årige Mikael Anderson.

Den islandske midtbanespiller har med fem scoringer i Superligaen været et af få lyspunkter i en særdeles sløj sæson for AGF, og det har medført fortsat interesse fra udlandet.

bold.dk erfarer, at flere hidtil unavngivne Serie A-klubber viser konkret interesse og er klar til at købe Mikael Anderson denne sommer. Også fra Tyskland og England er der følere ude.

AGF-direktør Jacob Nielsen har tidligere indrømmet, at AGF betalte overpris for Anderson, men klubben kan meget vel ende med at tjene på islændingen alligevel.

Ifølge bold.dk's oplysninger er flere af de interesserede klubber således klar til at betale mere, end AGF betalte til FCM for et års tid siden, så prisen kan runde de 20 millioner kroner.

AGF har endnu ikke modtaget konkrete bud, men forventningen er, at det ændrer sig i løbet af sommerens transfervindue. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spørgsmålet er dog, om AGF er villige til at sælge, da Anderson er tiltænkt en central rolle i klubbens nye projekt med Uwe Rösler som træner.

Anderson har kontrakt til 2026 i AGF, for hvem han hidtil har spillet 21 kampe og scoret fem mål.

I FCM-trøjen nåede Anderson 80 førsteholdsoptrædener, mens det for Island er blevet til 14 A-landskampe.

bold.dk har forsøgt at få en kommentar fra AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye, men det har hidtil ikke været muligt.

8 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0