Det ubestridte førstevalg på nier-positionen i AGF er anfører Patrick Mortensen.
Jakob Poulsen råder samtidig over angriberne Janni Serra og Youssouph Badji, der ikke har fået meget spilletid i indeværende sæson.
- Det er sådan, det er at være i AGF. Der er konkurrence om pladserne.
- Der er måske en nier for meget i truppen, i hvert fald på det niveau, som de har (Badji og Serra, red.), så der er kæmpe konkurrence mellem de to, fortæller Jakob Poulsen til Bold og de øvrige medier.
Cheftræneren understreger, at han er meget tilfreds med, som han ser fra Patrick Mortensen, selvom den 36-årige angriber ikke har det samme målsnit, som tidligere.
Derfor er det pladsen bag Patrick Mortensen, som Janni Serra og Youssouph Badji kæmper om.
Artiklen fortsætter efter billedet

Begge angribere har i efteråret prøvet at været sorteret fra truppen.
I søndagens opgør var det Badji, som ikke var med i truppen, hvor det så var Janni Serra, der tog plads på bænken, det er der intet kuriøst i, fortæller cheftræneren.
- Det er den konkurrence de ligger i lige i øjeblikket.
Tidligere har både Janni Serra og Youssouph Badji været med i AGF-truppen på samme tid, men det er altså ikke noget, der er behov for, for nu.
- Det handler generelt set om trup sammensætningen fra kamp til kamp.
- Jeg har svært ved at se, at begge niere kommer på banen i løbet af en kamp. Så kan jeg bedre se, at der er en tier, ligesom Tommy (Tomas Krisjanson, red.) kommer ind, fortæller Poulsen.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere

AGF
3F Superliga



































