



400 kampe i Danmarks bedste række.
Det er, hvad Jesper Hansen rundede mod Lyngby Boldklub søndag aften.
For mod sin tidligere arbejdsgiver rundede keeperen 400 Superliga-kampe, og det er stort, mener hovedpersonen selv.
- Det er fantastisk. Jeg er meget stolt over at have rundet de 400. Det er vildt at tænke på, så jeg skal af og til nive mig i armen.
- Det er ikke noget, jeg har gået og tænkt på. Jeg har haft mere fokus på clean sheets, fortæller en grinende Jesper Hansen til Bold og den fremmødte presse.
- Og det var tæt på i dag. Men det er super fedt. Jeg har været her i mange år, og jeg er ved at være en gammel herre. Der er ikke så meget der. Så det er fedt at have spillet mange kampe og komme op på den andenplads på listen blandt nogle store navne.
Artiklen fortsætter efter billedet

På førstepladsen ligger Rasmus Würtz, der har hele 452 optrædener i den bedste danske række. Og selvom det ville være ønskværdigt at overtage førstepladsen, så maner Hansen også til ro.
- Det kunne da være fedt, det skal jeg ikke lægge skjul på. Jeg ved ikke, om jeg når at spille 53 kampe endnu, men det kunne være fedt.
- Rekorder er til for at blive slået, men der skal nok to gode og hele sæsoner til, før jeg kan slå den. Så nu må vi se, hvor lang tid jeg kan fortsætte.
Hvad siger kroppen til at fortsætte?
- Den har det godt. Jeg træner på fuld damp hver eneste dag, og jeg føler, at det bare kører. Så der er ikke nogen restriktioner, fordi jeg er kommet tættere på de 40 år, afslutter Jesper Hansen.
Foruden sin tid i AGF har Jesper Hansen også optrådt for FCN, FCM, Lyngby Boldklub - og et par franske ophold i Bastia og Evian.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
3F Superliga






































