Kevin Yakob er blevet opereret for en skade i sit knæ og er derfor ude på ubestemt tid.
Sådan lød meldingen tidligere torsdag fra AGF.
Nu kommenterer midtbanespilleren på sin skade. Det sker i et opslag på Instagram.
- Ord kan ikke forklare den smerte og det mørke, der følger med sådan noget her. Pludselig bliver alt, hvad man har arbejdet for, taget fra én på et øjeblik. Jeg var et meget mørkt sted, efter det skete, og tvivlede på alt på én gang.
- Men et sted undervejs holdt jeg op med at have ondt af mig selv og begyndte at flytte mit fokus til at forberede mig på udfordringen og se det positive i min rejse og min historie.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg føler mig nu ekstremt positiv og motiveret til at tage denne udfordring op og komme tilbage en gang til. Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer, men jeg ved, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan hver dag, skriver han og fortsætter:
- Jeg var ude i to år uden fodbold, gik fra bunden til at kvalificere mig til og spille i VM, vinde Superligaen og score det afgørende mål, alt sammen i min første sæson tilbage.
- Jeg har gjort det før, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at gøre det igen. Jeg er stolt af det, jeg har opnået, men jeg er ikke færdig endnu.
Kevin Yakob var fra 2023 til 2025 ude i næsten to år med netop en knæskade.
25-årige Kevin Yakob har spillet 60 kampe for AGF med ni mål og ni oplæg til følge.

Blandet nyt fra AGF
Hattrick | Afsnit 22AGF er videre i Pokalen med klubbens første sejr i ti forsøg, og undervejs gjorde Frederik Tingager comeback. Til gengæld er Kevin Yakob ude på ubestemt tid.
Læs mere
AGF
3F Superliga

























