2025-07-03 11:30:00

Links-drejning: AGF arbejder på nyt tilbud

Gift Links har i længere tid ventet på et nyt kontraktudspil fra Carsten V. Jensen, men ifølge Bolds oplysninger er det nu på vej.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

0 - 0

OB

Da Peter ’PC’ Christiansen i 2019 hentede Gift Links til Aarhus fra Cape Town City, havde de færreste forestillet sig, at han en sommerdag 2025 ville være en af AGF’s mest benyttede spillere. 

Men med blot et år tilbage af kontrakten er spekulationerne om sydafrikanerens fremtid begyndt at rulle.

Bold kan dog fortælle, at parterne har taget hul på drøftelserne om et potentielt længerevarende samarbejde.

Inden for de seneste dage er der nemlig kommet skub i dialogen mellem AGF og Gift Links, der har ventet på et nyt kontraktudspil fra Carsten V. Jensen. Fodbolddirektøren og hans forgænger har i længere tid tøvet med at smide et tilbud på bordet.

Men som Bold fortstår det, arbejder AGF nu på at komme med et nyt udspil, hvorefter dialogen kan fortsætte.

Den løbestærke venstreback kender Aarhus-klubben ud og ind og er gennem mange sæsoner trådt frem som en stor profil under både David Nielsen og Uwe Rösler. Nu bliver det under den tidligere Viborg-boss Jakob Poulsens trænervinger. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Links-drejning: AGF arbejder på nyt tilbud
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det hører med til historien, at Gift Links' forskerordning snart udløber, hvilket betyder, at AGF skal tage den omstændighed med i deres overvejelser. 

For klubben er nødt til at tilbyde endnu flere lønkroner for ikke at mindske Links' reelle løn, når trækprocenten på et tidspunkt stiger. 

26-årige Gift Links bryster sig af 171 kampe, 13 mål og 17 oplæg i den hvide trøje. 

Historien om en af AGF's største profiler starter faktisk tusindvis af kilometer syd for Aarhus.

I Sydafrika, hvor han dyrkede atletik på højt niveau, inden han valgte at forfølge sin drøm om at spille fodbold i først Platinum Stars og siden Cape Town City med en afstikker til Pyramids i Egypten.

Supermanager_25

Bevis det i Super Manager!

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

0 - 0

OB

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce