



Fredag aften startede egentlig godt for Patrick Mortensen.
AGF-kaptajnen kom på tavlen efter færre end fire minutters spil af kampen mod Randers, men i tillægstiden til første halvleg brændte han to straffespark i streg.
Mortensen ærgrer sig på vegne af AGF-tilhængerne samt sine holdkammerater, men han forholder sig selv meget roligt.
- Jeg kan jo starte med at tage min del af skylden for, at vi ikke har fået et bedre resultat. Havde jeg scoret til 2-0 på straffe, havde det muligvis set anderledes ud, fortæller Mortensen til Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har det egentlig okay. Jeg er mere ærgerlig på vegne af fansene og mine holdkammerater. Det er mere det, der gør ondt; at jeg svigter dem.
- For mig er jeg rimelig cool omkring, at der altid er en risiko for at brænde. Det kan godt være, man får chancen igen, men der er altid en risiko for at brænde.
AGF endte med at tabe det østjyske lokalopgør med 1-2 til Randers, og du kan læse meget mere om kampen her, mens Patrick Mortensens to brændte straffespark findes øverst i denne artikel.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
3F Superliga


































