2024-10-21 21:04:32

Nicolai Poulsen slår Superliga-rekord og misser FCM-brag

Med sit gule kort i mandagens opgør mod Brøndby skriver Nicolai Poulsen sig i Superliga-historiebøgerne som den spiller med flest disciplinære strafpoint nogensinde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

FCM

2 - 0

AGF

Nicolai Poulsen har aldrig været bange for at begå et frispark.

Mandag aften slog han af den grund en rekord.

I kampen mod Brøndby tangerede han med sit gule kort den tidligere AaB-anfører og midtbanespiller Rasmus Würtz rekord, som den Superliga-spiller med flest disciplinære strafpoint nogensinde. 

Rasmus Würtz fik gennem sin Superliga-karriere 101 gule kort og to røde kort, hvilket i alt har udløst 576 strafpoint gennem tiden.

Nicolai Poulsen havde før kampen mod Brøndby 573 strafpoint, som han har indsamlet via 90 gule kort og fem røde kort igennem sin Superliga-karriere.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Nicolai Poulsen slår Superliga-rekord og misser FCM-brag
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Et gult kort bliver som minimum takseret med tre strafpoint for en mild forseelse, fire point for en middel forseelse og seks point for en grov forseelse. ´

Det fremgår efter kampen på SuperStats, at Poulsens gule kort er blevet takseret med fire strafpoint for en middel forseelse. 

Det vil sige, at 31-årige Nicolai Poulsen med sit gule kort nummer 91 bringer sig op på 577 disciplinære strafpoint i Superliga-karrieren og dermed overgår Rasmus Würtz rekord på 576 point med et enkelt point.

Som konsekvens af det gule kort misser AGF-midtbanespilleren udekampen mod FC Midtjylland på søndag klokken 18.00.

Opdatering 22:30: SuperStats bekræfter, at Poulsens gule kort blev straffet med fire disciplinære strafpoint.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

FCM

2 - 0

AGF

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce