2025-10-24 22:24:39

Poulsen med overskud efter ølkast: Åndssvagt at smide ud

Der var frustrationer at spore blandt hjemmepublikummet, da tiden begyndte at rende ud for en AGF-scoring i 3F Superliga opgøret mod FC Nordsjælland fredag aften. Det resulterede i et ølkast efter cheftræneren, Jakob Poulsen, som dog viste overskud efter kampen og jokede med episoden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Ceres Park Vejlby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

AGF

1 - 0

FCN

54'
00
Mark Brink
Rødt kort
89'
10
Frederik Emmery
Mål

Det så længe ud til, at tiden ville rende ud for ’de hviie’, da AGF og FC Nordsjælland tørnede sammen i 3F Superligaen på Ceres Park Vejlby.

Der var presset stemning blandt publikum, som sad på kanten af sædet, da de så AGF misbruge chance efter chance.

Sagen var nemlig den, at AGF var i overtal i det meste af anden halvleg efter et rødt kort til FCN’s anfører, Mark Brink.

Spændingen blev for meget for en person blandt hjemmepublikummet, som ikke sad langt fra AGF’s bænk.

Han lod frustrationerne gå ud over cheftræneren, Jakob Poulsen, da han kastede en øl efter Poulsen, som dog undveg plastikkruset.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Poulsen med overskud efter ølkast: Åndssvagt at smide ud
Foto: Ernst Van Norde/Ernstvannorde/Ritzau Scanpix

Jakob Poulsen og resten af AGF-mandskabet endte dog med at trække det længste strå, da den unge Frederik Emmery sendte hele Aarhus i ekstase med sin afgørende scoring til slutresultatet 1-0.

Hvordan var det at ende med at give fansene noget at glæde sig over, selvom de virkede noget frustreret i slutningen af kampen?

- Fandme ikke til ham, der kastede øl-kruset efter mig, udbryder Jakob Poulsen med et smil på læben, som skabte grin og god stemning blandt den skrevne presse.

- Det er jo bare fuldstændig åndssvagt at smide det ud!

Udover ølkastet var der naturligvis også god stemning blandt publikum, og det bed Poulsen bestemt også mærke i.

- Det var jo bare fedt at give dem sejren, når der var så mange mennesker, der dukkede op på en råkold aften.

- Det er jo fredag, og der er mulighed for at gå ud og hygge sig, og derfor er det da bare dejligt, at de vil bruge deres fredag aften på at bakke os op – det nyder vi.

- Vi håber, at de bliver ved. Vi forsøger i hvert fald at gøre vores til, at de bliver ved med at komme, sluttede Jakob Poulsen af.

AGF har allerede et hjemmeopgør onsdag d.29. oktober, hvor der bliver brug for opbakning igen, når Sønderjyske slår et smut forbi Ceres Park Vejlby i DBU Pokalen.

Podcast Cover

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!

Drømmeklubben | Afsnit 4

Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?

Læs mere
-38:11

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

AGF

1 - 0

FCN

54'
00
Mark Brink
Rødt kort
89'
10
Frederik Emmery
Mål
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce