AGF har været hårdt ramt af skader, men nu lysner det en smule.
Nicolai Poulsen og Mikkel Duelund er tilbage, og det samme kommer snart til at gøre sig gældende for Tobias Mølgaard, som igen træner fuldt med på træningsbanen.
Det betyder dog nødvendigvis ikke, at forsvarsspilleren er med, når AGF søndag får besøg af OB.
- Efter 11 uger ude og to-tre dages træninger tror jeg ikke, at det kommer til at ske. Det vil ikke være ansvarligt af mig at gøre i forhold til ham.
- Han har taget det første skridt i den rigtige retning, og vi er meget glade for, at han er tilbage på træningsbanen, siger Uwe Rösler.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tyskeren fortællere dog, at der er en lille chance for, at Mølgaard kommer med på bænken.
Nordmand har fået tilbageslag
Det var dog ikke kun gode nyheder, som Rösler kunne berette om.
Magnus Knudsen blev skadet i en træningskamp mod FC København i slutningen af januar, og efterfølgende lød meldingen på, at det ikke var særlig alvorligt.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Alligevel har den norske midtbanespiller ikke været med mod Vejle og FC Midtjylland, og det er der en god grund til.
- Han fik et stræk og kom tilbage, men så fik han et tilbageslag i sin første træning for to uger siden. Nu er vi nødt at være lidt mere defensive, for det må ikke ske en gang til.
- Når han kommer tilbage, skal han være helt klar, men lige nu er han slet ikke tilgængelig, siger Uwe Rösler.
Benjamin Hvidt er på vej tilbage efter en korsbåndsskade, men det er stadig for tidligt at sige, hvornår han vender tilbage. Det samme gør sig gældende for Kevin Yakob.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga



































