



AGF tog søndag eftermiddag hul på en ny æra.
Ceres Park Vejlby skal i de næste mange måneder danne ramme om AGF’s hjemmekampe, og det midlertidige stadion blev indviet med en 4-0-sejr over AaB.
Dermed fik AGF en perfekt søndag med storsejr, fuld solskin og god stemning på lægterne.
AGF-træner Uwe Rösler var da også i godt humør efter kampen. Han havde et vigtigt budskab, da han mødte den skrevne presse. Han ønskede at sende ros til folkene bag den nye hjemmebane.
- Vi spillede, som et AGF-hold skal spille. Tilskuerne hjalp os helt vildt ved at bringe en kæmpe energi fra lægterne. Det gav spillerne ekstra energi, de fik ikke tunge ben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kæmpe ros til de folk, som har bygget hele stadion. Jeg håber, I skriver det, for der skal lyde stor ros – også til vores groundsman, for banen var fantastisk.
- Det var det bedste, vi kunne håbe på. Spillerne nød det, jeg nød det også virkelig meget. Forhåbentlig nød fansene det også, udtalte Uwe Rösler til Bold og resten af den skrevne presse.
AGF skal fredag i aktion ude mod Randers FC i 3F Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


AGF
3F Superliga





































