














AGF gjorde det umulige.
Efter et 1-4-nederlag i det første opgør mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen var de danske mestre ikke spået mange chancer i returopgøret.
Alligevel formåede de at skabe miraklet og kunne efter en straffesparkskonkurrence bryde ud i vild jubel.
Derfor var det også en yderst stolt og glad Frederik Tingager, der over for den skrevne presse hyldede AGF-mandskabet.
- Der går alle mulige følelser igennem. Jeg er så pissestolt af det hold her. Kig på det hold, vi slutter på banen med. Jeg synes fandeme, det er store nosser, folk har. Det må jeg sige.
Artiklen fortsætter efter billedet

Frederik Tingager er kun endnu mere stolt af indsatsen, når han tænker på den kritik, som AGF blev udsat for efter 1-4-nederlaget i sidste uge.
- Alt det, vi har skullet høre for efter det dårlige resultat i Randers. Folk glemmer lidt, at vi spillede 10 mod 11, og at de lavede nogle vilde mål. Men vi har haft snuden i sporet, og vi leverer bare en flot indsats i dag.
- Jeg så, at der var nogen, der gav os to procent chance for, at vi kunne gå videre. Men vi havde en tro på det, og så har det her hold vist rigtig mange gange, at når vi har ryggen mod muren, så bliver vi stærkere.
AGF er dermed sikret ligaspil i en europæisk turnering og har fortsat muligheden for at ende i det fine selskab i Champions League.
I næste kvalifikationsrunde venter Sabah FK fra Aserbajdsjan.

AGF
CL-kval



















