2022-04-04 13:23:28

Thorsteinsson takker af: Ikke som ønsket

Jon Dagur Thorsteinsson takker for en god tid i AGF, men lægger ikke skjul på, at han havde håbet på en anderledes afslutning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da AGF søndag mødte Vejle, var Jon Dagur Thorsteinsson sorteret fra på ordre fra sportschef Stig Inge Bjørnebye, da islændingen ikke vil forlænge sin aftale.

Den udløber til sommer, og i et opslag på Instagram mandag takker Thorsteinsson AGF-fansene for oplevelserne de seneste tre år.

- Sikke en rejse det har været. Tak for alt. Ikke den slutning jeg ønskede, men fuck det. Sådan er fodbold.

- Det var en fornøjelse at spille for jer. Vidunderlige fans. Undskyld for nogle vanvittige øjeblikke hahahaha. Held og lykke i fremtiden, skriver Thorsteinsson.

Jon Dagur Thorsteinsson kom til AGF fra Fulham i 2019 og har spillet 95 kampe for aarhusianerne med 20 mål og 13 oplæg til følge.

18 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0