Tilbage i sommeren 2024 skiftede Benjamin Hvidt fra AGF til Esbjerg, hvor han forlod den klub, han er vokset op i, og hvor han fik sit gennembrud som seniorspiller.
Han fortæller i kølvandet på weekendens sejr mod Hillerød, at han har lykønsket klubben efter det flotte comeback i Polen.
- Jeg har været i AGF hele min ungdom og min første tid som senior, og det er selvfølgelig dejligt at se. Jeg snakker stadig med en del, og jeg under dem alt det, de har opnået. Det er fedt at følge, hvor klubben har været, og hvor den er nu. Det er virkelig stærkt af klubben, så det er bare dejligt at følge med i, siger Hvidt til Bold.
- Jeg tror, hele Danmark følger med. Selv om man er Brøndby-fan eller FCK-fan, så er det godt for dansk fodbold, at AGF også er kommet i gang.
- Jeg har selvfølgelig ønsket dem tillykke, fordi det er et kæmpe resultat – ikke bare for AGF, men også for dansk fodbold og AGF som klub. Det har jeg selvfølgelig gjort. Der er stadig en masse gode gutter, som jeg snakker med, så selvfølgelig.
Han er ikke den eneste tidligere AGF-spiller, der roser sin tidligere klub.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tobias Bach, som nåede 28 kampe for Superliga-holdet, er også glad på aarhusianernes vegne.
Det fortæller han efter Vejles seneste sejr mod HB Køge i Betinia Liga.
- Det er selvfølgelig dejligt og megaflot af dem. De tager til Polen og er bagud 4-1, og så laver de bare overraskelsen. Det er dejligt at se og godt for dansk fodbold. Det er bare godt at se, at de leverer godt.
Bach kommer ligesom Hvidt fra Aarhus-området. Tobias Bach snørede sine første fodboldstøvler nord for Aarhus i den lille klub Todbjerg-Mejlby IF.
Benjamin Hvidt nåede 69 kampe for AGF.
AGF's Champions League-jagt fortsætter onsdag 5. august mod Sabah FK fra Aserbajdsjan.

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby
Hattrick | Afsnit 6Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.
Læs mere
AGF
3F Superliga
























