2025-05-31 10:03:45

Uwe Rösler er færdig i AGF

AGF stopper samarbejdet med Uwe Rösler efter tre sæsoner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Uwe Rösler er færdig i AGF.

Efter en skuffende afslutning på Superliga-sæsonen er tyskeren færdig som cheftræner for Aarhus-klubben.

Det sker efter en grundig evaluering mellem bestyrelsen, direktionen og cheftræneren selv, meddeler AGF i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter billedet

AGF -Uwe Rösler er færdig i AGF
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi har sammen med Uwe evalueret udviklingen i sin helhed, og vi er nået frem til, at energien er opbrugt, og der er brug for fornyelse.

- Det har ikke isoleret set noget at gøre med resultaterne i mesterskabsspillet, men med en samlet vurdering af, at det har været intenst og krævende for alle i organisationen at flytte AGF så markant, som Uwe har gjort det i sin tid i klubben, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Uwe Rösler kom til AGF i sommeren 2022, og han formåede at sikre klubben bronze i sin første sæson.

Annonce

101 kommentarer

Se kommentarer
Annonce