White og Rafael: Vi stjal hinandens ting

- Hey! Jeremiah, kom her!, råber han til sin søn og henvender sig til mig: Kan du ikke fortælle ham om dengang jeg spillede i Danmark?

Nogle interviews starter anderledes end forudset. Og sådan en oplevelse er det at ringe til den tidligere AGF’er Jeremiah White, der i dag arbejder inden for venturekapital og bor uden for Philadelphia på den amerikanske østkyst.

Jeremiah Whites søn bærer samme navn som sin far, og selvom han har haft en del af sin opvækst i Aarhus, så husker han ikke meget derfra. Og så må man jo hjælpe til, det bedste man kan.

I årets julekalender på bold.dk går vi nostalgiens vej og retter fokus mod udenlandske tidligere Superliga-profiler, der har sat sit aftryk på dansk fodbold.

Vi taler med nogle af de største publikumsfavoritter om tiden i Danmark, om gode minder på og udenfor banen, sjove anekdoter og hvad de laver i dag. Bag 22. låge finder vi to tidligere AGF'ere. Den ene er Jeremiah White, der spillede i AGF fra 2007 til 2010.

Alle de ting unge White, der er årgang 2007, ikke husker, dem husker hans far ganske tydeligt.

- Jeg savner at hænge ud i Mindeparken og at cykle i skoven med min søn. Men jeg savner også nogle af de spillere, jeg spillede sammen med, folk fra staben og at være i omklædningsrummet i det hele taget.

‘Vi var som brødre’

En af de spillere som White savner at dele omklædningsrum med er den tidligere angriber Nando Rafael, der i dag arbejder med at udvikle unge spillere. 

Rafael fik ødelagt store dele af sin tid i Aarhus af skader, men over to sæsoner nåede han og White at spille 25 kampe sammen i den hvide trøje – og det var tid nok til at skabe et helt særligt bånd mellem de to. Det fremgår tydeligt, da Rafael tager telefonen i toget på vej mod Frankfurt.

- Vi var som brødre. Han var en af de første, jeg kom tæt på i Aarhus. Han hjalp mig med at falde til og forklarede mig, hvordan tingene foregik i AGF og Danmark i det hele taget, fortæller Rafael og fortsætter:

- Jeg har meget stor respekt for ham som person. Han havde en stor tro på sig selv, og han gav altid 100 procent for sig selv og for holdet.

Begge holdt meget af deres ophold i Aarhus, men det er meget forskellige ting, de i dag hæfter sig ved, når de tænker tilbage på, hvad der kom bag på dem ved at flytte til Danmark.

- Ved du, hvad der kom totalt bag på mig, da jeg kom til Danmark? Benzinpriserne! Jeg kunne ikke tro det, griner amerikaneren.

- At se børn sove udenfor i kulden om vinteren, mens forældrene sad inde. Det chokerede mig til at begynde med. Men så begyndte jeg at forstå, at det at lade børnene sove udendørs, selvom det var koldt, ikke var farligt og bare gav dem en masse frisk luft, siger Rafael.

De husker begge tilbage på danskere som et åbent folkefærd, der tog godt imod dem og gjorde det nemt at falde på plads.

- Folk i Aarhus er meget passionerede, når det kommer til fodbold og især, når det handler om AGF, bemærker den angolsk-fødte tysker.

Det er White enig i, men ingen af dem mener, at AGF og Aarhus var et galehus, da de var der, sammenlignet med det de ellers har oplevet.

- Jeg spillede i Grækenland, før jeg kom til Danmark. Det var et galehus!

Rafael supplerer ham. 

- Hvis du er Bundesliga-spiller og går ud og spiser, så kommer der hele tiden folk over og vil have et billede eller autografer. Men i Aarhus havde jeg frihed og kunne leve et normalt liv. Der var selvfølgelig nogle der ville have autografer, men i Tyskland byggede jeg en barriere og tænkte over, om jeg kunne sige eller gøre det og det. Men i Danmark var det helt modsat, forklarer Rafael.

Forbindelsen til Ove

Både White og Rafael blev hentet til AGF af daværende sportschef Brian Steen Nielsen, og de havde begge fornøjelsen af at blive trænet af Ove Pedersen – en mand der tilsyneladende stadig er i kontakt med samtlige spillere, han har været i berøring med.

- Vi så ham som en far. Han gav dig mulighed for at være dig selv, og selvom der var pres på, så tacklede han tingene på en positiv måde. Han råbte aldrig, og du fik altid mulighed for at forklare, hvorfor du havde gjort, som du havde gjort. Og så forklarede han bagefter, hvordan han ville have, at man skulle gøre tingene en anden gang, siger Rafael.

Og der er særligt en teambuildingøvelse fra en opstart, han husker tilbage på med stor morskab.

- Vi skulle overnatte skoven, og vi løb hele dagen. På et tidspunkt bliver vi så delt op i grupper af fem og sat af et eller andet sted. Så var der én der fik et kort, og så skulle vi finde vej og løbe tilbage til der, hvor vi skulle sove. Jeg kan huske at jeg tænkte ‘Hvad fanden laver jeg her?’ Det var helt skørt, siger Rafael med et stort grin.

Stjal hinandens tøj

Noget som både Rafael og White husker tilbage på med et smil på læben er alt det gas, de tog på hinanden. White forklarer, at de sammen med Dioh Williams havde en regel, der lød på, at de måtte tage hinandens tøj og sko, hvis de havde lyst til det, når de var på træningsanlægget.

- Den regel fik os til at tage vores grimmeste tøj på, så de andre ikke ville stjæle det. Men nogle gange glemte jeg det. Jeg havde en aftale med Nike på det tidspunkt, og jeg kan huske, at Dioh tog et par limited edition Air Jordans, som jeg havde fået gennem dem. Men jeg kan også huske, at Nando havde en virkelig fed G-Star RAW-jakke, som jeg tog, griner White og render ud for at se, om han kan finde den i sit skab. Desværre uden held.

- Den jakke havde jeg lige købt! Fortæller Rafael og fortsætter historien om reglen: Dioh kom til træning i et helt nyt tracksuit en dag. Det tog White og jeg fra ham, så han var nødt til at tage hjem i det tøj han havde trænet i.

Fornemmelsen af at trekløveren White, Rafael og Williams havde en helt særlig forbindelse skinner tydeligt igennem, og den bliver kun bekræftet, da samtalen med Rafael lakker mod enden.

- Hvis du har Jeremiahs nummer, vil du så ikke sende mig det? Jeg har mistet det, og vi har ikke haft kontakt i nogle år, men jeg vil gerne tale med ham igen.