Anton Gaaei har snart været i Ajax i halvandet år.
Men ikke alt har været fryd og gammen for den danske back, som i starten fik stor kritik af egne fans og Kenneth Perez.
Perez arbejder som ekspert for hollandsk fjernsyn, og han mente, at skridtet var alt for stor for Gaaei, som nu igen forholder sig til kritikken.
- Han er selv dansk, og normalt vil man støtte andre danskere, der spiller i udlandet, men det gør han ikke.
- Han siger nærmest ikke noget godt om nogle spillere, siger han i et stort interview med Ajax.
Gaaei langer samtidig ud efter dem, der har sendt ham hadbeskeder.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tror, det er nemmere at sidde bag en skærm og sige: 'Du er så dårlig. Du skal aldrig have en Ajax-trøje på igen' end at sige det i virkeligheden.
- Jeg ved, at hvis alle dem, der har skrevet det, kom op til mig, så ville 99 procent ikke sige det til mig.
- Det er så nemt at hade bag en skærm eller en telefon, siger Gaaei, som understreger, at han bruger kritikken som motivation.
Gaaei erkender samtidig, at starten i Ajax var hård for ham.
- Jeg var meget deprimeret på et tidspunkt. Min familie var rigtig god til at hjælpe mig.
- Men det var så svært i den periode, som jeg forventede skulle være den bedste periode i mit liv, siger han.
21-årige Gaaei har kontrakt med Ajax frem til sommeren 2028. Han står noteret for et mål og fire oplæg i 47 kampe for den hollandske storklub.


Ajax
Æresdivisionen

































