



20-årige Anton Gaaei tog i sommerens transfervindue et stort skridt op med skiftet fra Viborg FF til Ajax.
Søndag kom den danske back særdeles uheldigt i fokus, da han var impliceret i to mål i Ajax’ kamp mod Feyenoord, som du kan se i toppen af artiklen.
Gaaei har fået hård kritik for især den store fejl ved Feyenoords 2-0-mål, og i ESPN-studiet efter kampen stiller danske Kenneth Perez, der i flere år har ageret ekspert på hollandsk tv, spørgsmålstegn ved, om Gaaei er klar til det niveau.
- Man er nødt til at se på det på denne måde: den knægt kommer fra Viborg – en lille, lille klub i Danmark. Den knægt ved ikke, hvad der vil ske.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har aldrig hørt, hvordan det er hernede, og hvad formålet med at spille fodbold her er. Trods alle disse nye ting og nye indtryk… Der er alt, alt for meget, siger Kenneth Perez ifølge Voetbalzone i ESPN-studiet.
Det var Anton Gaaeis fjerde kamp for Ajax, og han blev allerede udskiftet efter 32 minutter.
Opgøret mellem Ajax og Feyenoord blev ikke færdigspillet grundet voldsomme uroligheder, som du kan læse meget mere om her.

Ajax
Æresdivisionen
































