Julian Draxler er nu at finde i Qatar, hvor han tørner ud for Al-Ahli.
Her kom han for nylig i fokus, da han scorede to mål i 2-4-nederlaget til Qatar SC, men det var dog ikke for scoringerne.
Ud af det blå valgte Draxler nemlig bare at forlade banen, hvor det nærmest lignede, at han ikke gad at spille længere.
Det har også skabt spekulationer i Qatar om, at Draxler bare var træt af det hele i ørkenstaten, men nu forklarer tyskeren sig.
- Jeg kunne mærke noget i min muskel, og da træneren havde brugt alle udskiftningerne, valgte jeg bare at gå ud for at forhindre en større skade, siger Julian Drazler ifølge Sky.
Al-Ahli har også valgt at kommentere sagen efter alle spekulationerne.
- Det er den eneste grund. Han er en af de bedste spillere med hensyn til disciplin, engagement og respekt for klubben.
30-årige Julian Draxler har kontrakt med Al-Ahli frem til sommeren 2025. Han kom til klubben fra PSG i det seneste transfervindue.
[Ex-PSG] Julian Draxler craque et quitte le terrain sans raison pic.twitter.com/YdizcpaJxt
— Le Meilleur du PSG (@LMDPSG) October 23, 2023

Al-Ahli


































