Det er efterhånden halvandet år siden, at Ivan Toney vinkede farvel til Brentford og Premier League.
Den engelske angriber blev købt af Al Ahli, og det skifte er han stadig meget glad for.
29-årige Toney er i et interview blevet spurgt, om han pønser på at vende tilbage til Premier League.
- Aldrig sig aldrig. Men jeg har nogle mål, jeg gerne vil indfri her først.
- Klubben har hentet mig for en lang periode. Jeg vil betale dem tilbage med trofæer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men i fodbold og livet generelt ved man aldrig. Hvem ved, hvad næste skridt er?
- Men jeg har det godt her, og jeg kan lide at være her. Jeg gør det også godt. Mine tal taler for sig selv, og jeg føler, jeg er faldet til.
- Jeg nyder at spille fodbold, og jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle vende tilbage til det, jeg kommer fra, siger han til Sky Sports.
Toney har indtil videre spillet 76 kampe og scoret 58 mål for Al Ahli. Angriberens kontrakt løber frem til sommeren 2028.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

Al Ahli
Premier League
































