Lørdag aften havde Al Ahly, der har danske Jess Thorup som cheftræner, mulighed for at spille sig på førstepladsen i den bedste egyptiske række.
Det krævede en sejr mod ZED, der inden kampen lå nummer otte i tabellen.
Al Ahly kom skidt fra start.
Efter 10 minutter bragte gæsterne sig i front.
Midtvejs i anden halvleg troede ZED, at de havde fordoblet føringen, men efter et VAR-gennemsyn blev målet annulleret.
Al Ahly pressede på herefter, og til sidst kom belønningen. Trezeguet fandt nemlig netmaskerne med et flot mål efter 89 minutter.
Mere skete der ikke, og derfor endte det 1-1.
Med en sejr havde Al Ahly spillet sig på førstepladsen, men det lykkedes altså ikke for Thorup og co.
De ligger nummer tre, men de er á point med Zamalek og Pyramids, som ligger over Al Ahly i tabellen. Al Ahly har dog spillet en kamp mere.


Al Ahly SC
1. Division































