Lørdag tabte Simone Inzaghi Champions League-finalen med Inter.
Fire dage senere er han blevet præsenteret som ny cheftræner i saudiarabiske Al Hilal.
Italieneren har underskrevet en toårig aftale, lyder det i en pressemeddelelse.
Dermed kommer Inzaghi til at stå i spidsen for Al Hilal ved VM for klubhold.
Inzaghi kommer til en fra en succesfuld tid i Inter, hvor han nåede at være træner i fire år. Undervejs førte han klubben til et italiensk mesterskab, tre Super Cup-titler og to pokaltrofæer.
Tidligere har det været fremme, at Al Hilal stod klar til at tilbyde Inzaghi en løn på hele 20 millioner euro om året. Det svarer til knap 150 millioner kroner.
Al Hilal blev nummer to i den netop overståede sæson i Saudi-Arabien.
Klubben har spillere som Joao Cancelo, Sergej Milinković-Savić, Ruben Neves, Malcom, Aleksandar Mitrovic og Kalidou Koulibaly i spillertruppen.
"إنزاغي" الإيطالي.. هلالي ✨🤩#الهلال pic.twitter.com/qhW59fvtIL
— نادي الهلال السعودي (@Alhilal_FC) June 4, 2025


Al Hilal
Saudi Pro League



























