Cristiano Ronaldo har angiveligt styr på fremtiden.
Den portugisiske stjerne har siden sit exit fra Manchester United været sat i forbindelse med et skifte til saudiarabiske Al-Nassr.
Der har vist været noget om snakken, for den spanske avis Marca skriver nu, at Cristiano Ronaldo fra den 1. januar kan kalde sig for Al-Nassr-spiller.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kontraktlængden i Al-Nassr bliver angiveligt 2,5 år, hvor Ronaldo bestemt ikke kommer til at gå ned på penge.
Som flere medier tidligere har meldt, så kommer Cristiano Ronaldos løn til at løbe op i 200 millioner euro om året, hvilket svarer til 1,5 milliarder kroner.
Beløbet indebærer både selve lønnen og så også en masse reklamepenge, og det vil gøre ham til den bedst betalte spiller i verden.