Mandag venter opgøret mellem Al-Riyadh og Al-Nassr.
Skal man tro A Bola, bliver det uden Cristiano Ronaldo på banen.
Mediet mener at vide, at Ronaldo nægter at spille, fordi han er utilfreds med PIF, Saudi-Arabiens offentlige investeringsfond.
Den tidligere Real Madrid-spiller skulle mene, at PIF lægger flere kræfter og penge i andre klubber, som den offentlige investeringsfond også ejer.
Ronaldo er ifølge A Bola især utilfreds med manglen på investeringer i Al Nassr-truppen, der kun er blevet et enkelt ansigt rigere denne vinter - Haydeer Abdulkareem der kom til fra Al-Zawraa SC fra Irak.
Omvendt har Al Hilal, der ligledes ejes af PIF, handlet i Fiorentina, mens de meldes tæt på en Rennes-angriber samt Karim Benzema, der de seneste år har spillet for Al Ittihad.
Cristiano Ronaldos boykot er ikke det første tegn på en åbenlys utilfredshed hos Al Nassr.
Al Nassr-træner Jorge Jesus argumenterede i midten af januar for, at hans nuværende klub 'ikke har den politiske magt som Al Hilal', hvor han tidligere har været træner.
Al Nassrs kamp mod Al-Riyadh fløjtes op klokken 16:15 mandag.
Den officielle melding i Saudi-Arabien går på, at Ronaldo er skadet, men skal man tro A Bola, er det altså et boykot, som er årsag til hans fravær.


Al Nassr FC
Saudi Pro League






























