Ved årsskiftet tiltrådte Jesper Fredberg som fodbolddirektør i belgiske Anderlecht.
Før det var han sportschef i Viborg FF, hvor han havde haft stor succes.
Anderlecht har haft en forfærdelig sæsonstart sportsligt, og klubben har også rod i økonomien, hvilket du kan læse mere om her.
Derfor jokede Jesper Fredberg også, da han skulle sætte ord på sin første måned i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hver dag under jeg mig over, hvad jeg har rodet mig selv ud i? Ej, det er fantastisk at være her.
- Jeg var ikke på udkig efter en ny udfordring, men så opsøgte Anderlecht mig. Jeg havde det virkelig godt i Viborg, men fra vores første møde oplevede jeg, at Anderlecht virkelig gerne ville have mig. Det gav mig en god følelse, og efter det gik alting meget hurtigt, siger Fredberg ifølge footnews.be.
Indtil videre har fodbolddirektøren sat et dansk præg over Anderlecht, da han både har ansat Brian Riemer som ny træner, mens han også har hentet Anders Dreyer i FC Midtjylland.
Viborg er stadig på udkig efter en ny sportschef efter Fredbergs afgang.