Jan Michelsen skal være assistenttræner i Anderlecht.
Det står klart, efter den belgiske storklub samt DBU netop har bekræftet det.
Cheftræner Brian Riemer kan dermed se frem til dansk assistance, mens klubben fortsat også jagter en belgisk assistenttræner, skriver de.
53-årige Michaelsen tager til Belgien fra en stilling som landstræner for U20-herrer og U23-kvinder i DBU, men nu ser han frem til en anderledes opgave.
- Det har altid stået højt på min ønskeliste at komme til en international storklub, så da Anderlecht tilbød mig muligheden, kunne jeg ikke sige nej.
- DBU var både imødekommende og løsningsorienterede, og var en stor hjælp i at få det til at ske, siger Michaelsen til DBU's hjemmeside.
Jan Michaelsen nåede at være i DBU i to år denne omgang, da han blev ansat i sin nu tidligere rolle tilbage i 2022.


Anderlecht
Jupiler Pro League




































