Jupiler Pro League -Overmars tvunget til at stoppe i Royal Antwerp
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2026-09-09 10:29:32
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Overmars tvunget til at stoppe i Royal Antwerp

Marc Overmars bekræfter, at han stopper som sportsdirektør i Royal Antwerp af helbredsmæssige årsager. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Marc Overmars forlader posten som sportsdirektør i Royal Antwerp.

Det bekræfter hovedpersonen selv i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside.

Her fortæller Overmars ærligt, at han var i dialog med klubben om en kontraktforlængelse, men at helbredet desværre siger fra nu. 

- Mit helbred tvinger mig til at være ærlig over for mig selv og alle mennesker omkring mig.

- Min energi er i dag fuldstændig opbrugt. Hvis jeg ikke lytter til min krop nu, forudser mine læger, at risikoen for, at det ender rigtig galt, er meget stor. 

- Derfor er jeg nødt til at træffe en drastisk beslutning og indstille mine professionelle aktiviteter fuldstændigt i den kommende tid, forklarer Marc Overmars.

Han forklarer, at jobbet i Royal Antwerp har været ekstra krævende gennem en lang periode, og at han i weekenden nåede et højdepunkt stressmæssigt.

- I ved alle, at mit helbred ikke er optimalt. Men nu mærker jeg meget tydeligt, at jeg i dag ikke længere kan klare dette hektiske og stressende professionelle liv, siger den 53-årige hollænder. 

Marc Overmars startede som sportsdirektør i Royal Antwerp i marts 2022. 

Forinden det var han ti år i Ajax, hvor han endte med at blive fyret grundet krænkelser mod kvindelige kollegaer.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce