Lionel Messi førte i december Argentina til den helt store triumf, da han og resten af landsholdet vandt VM i Qatar.
Den argentinske superstjerne scorede syv mål under slutrunden, og nu modtager han en stor hyldest i hjemlandet.
Claudio Tapia, der er præsident for landets fodboldforbund, har nemlig afsløret, at de har besluttet at omdøbe deres træningscenter fra Casa de Ezeiza til Lionel Andres Messi.
Det gør de for at hylde verdensstjernen efter VM-triumfen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Messi har efterfølgende været ude at reagere på hyldesten på Instagram.
- Denne anerkendelse er en af de smukkeste, jeg nogensinde har fået.
- Det er en stor ære. Mange tak, skriver han.
Messi og Argentina skal i aktion igen natten til tirsdag, når de møder Curacao i en venskabskamp.