FIFA åbner sager mod det argentinske fodboldforbund og flere spillere efter VM-slutrunden.
Sagerne drejer sig om hændelser i både semifinalen mod England og finalen mod Spanien, skriver BBC og Sky Sports.
Til semifinalen havde nogle argentinske fans medbragt et banner med teksten: "Las Malvinas son argentinas", som kan oversættes til: "Falklandsøerne er argentinske".
Ifølge mediet indledes sagen, fordi banneret anses som brug af en sportsbegivenhed til demonstrationer af ikke-sportslig karakter samt diskrimination og racistisk sprogbrug.
I 2014 idømte FIFA det argentinske fodboldforbund en bøde på 20.000 pund, efter at landsholdsspillerne havde holdt et banner med samme budskab, der blev vist mod England.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derudover skriver BBC, at FIFA også sigter flere argentinske spillere efter slåskampen med spanske spillere efter slutfløjtet i finalen.
Det drejer sig om Nahuel Molina og Leandro Paredes samt assistenttræner Roberto Ayala.
De indklagede har fået mulighed for at fremlægge deres holdning, før straffene afgøres.

AGF-miraklet i Poznan
Hattrick | Afsnit 163AGF gjorde onsdag det umulige og overkom et 1-4-nederlag, da de efter straffesparkskonkurrence spillede sig videre mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen. Bolds udsendte i Polen kommer med en beretning.
Læs mere
VM
Argentina





















