2022-12-20 20:50:01

Busparade aflyst: Argentinske stjerner hentet i helikopter

Den 30 kilometer lange busparade, som hele dagen skulle hylde Argentinas landshold for deres VM-triumf er netop blevet aflyst af sikkerhedsmæssige årsager.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der har været folkefest, og stemningen har været på kogepunktet i Argentina siden den fabelagtige finalesejr over Frankrig søndag.

Tirsdag eftermiddag kogte det så over i Buenos Aires til hvad, der skulle have været en kæmpe fejring af de argentinske VM-helte og en folkefest.

Mere end fire millioner mennesker fyldte gaderne i den argentinske hovedstad, hvilket i forvejen medførte, at store dele af ruten måtte omlægges grundet overbefolkede veje.


Foto: Emiliano Lasalvia/AFP/Ritzau Scanpix

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Busparade aflyst: Argentinske stjerner hentet i helikopter
Foto: Matias Baglietto/AFP/Ritzau Scanpix

Sidenhen florerede videoer på Twitter, hvor det fremgik at flere fans var hoppet end fra en bro, hvoraf mindst en var faldet ned fra bussen, da det ikke lykkedes ham at få fodfæste. Han røg til jorden, og hans tilstand er uvis.

Det lykkedes dog en anden fan at komme op på øverste etage af dobbeltdækkerbussen, og derfor besluttede fodboldforbundet i landet, at resten af paraden skulle fortsætte fra luften.

- Verdensmestrene flyver over paraderuten i helikoptere, fordi det blev umuligt at fortsætte på jorden som følge af eksplosionen af ​​offentlig glæde, tweetede Gabriela Cerruti, der er talskvinde for præsidentposten.

Bussen nåede i alt at køre fire af de i alt otte timer, som turen var estimeret til at tage.

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce