

Argentina fik lørdag aften en forløsende sejr.
Lionel Messi og co. vandt 2-0 over Mexico, og det var den argentinske troldmand, der satte gang i opgøret efter lidt mere en time, da han scorede på et langskud.
Efter kampen fortalte han, at han synes, det var en svær kamp.
- Det var en svær kamp, fordi Mexico spillede godt. Første halvleg var intens, og i anden halvleg blev vi lidt roligere og blev os selv igen.
- Den første kamp kostede os. Der er mange faktorer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men det var to forskellige kampe. Vi vidste, vi skulle vinde i dag. Et nyt VM startede for os, og vi vidste, hvad vi skulle gøre.
- Vi kan ikke give op nu. Vi har finaler at spille. Vi ved, vi ikke kan fejle, siger han ifølge Argentinas egne kanaler.
Messi stod også for assisten til det andet mål i kampen, som på flot vis blev scoret af Enzo Fernandez.
Messi og co. skal i aktion igen onsdag, når de møder Robert Lewandowski og Polen.