VM er gået ind i den afgørende fase, og der skal inden længe findes en verdensmester ved slutrunden i Qatar.
Otte nationer har spillet sig vej til kvartfinalen, og blandt de nationer er Argentina, som skal i duel med Holland om en plads i semifinalen.
Zlatan Ibrahimovic har i et interview med 433 ikke lagt skjul på, hvem han håber, kommer til at rejse hjem fra Qatar med det store trofæ.
- Jeg håber, at Argentina vinder VM. For Messis skyld, lyder det fra svenskeren.
Artiklen fortsætter efter billedet

De første kvartfinaler spilles fredag aften, og de kan følges på bold.dk.
Kroatien og Brasilien tørner sammen klokken 16.00, mens Holland og Argentina skal i aktion klokken 20.00.
Kvartfinalerne ved VM ser ud som følger:
Kroatien - Brasilien
Holland - Argentina
Marokko - Portugal
England - Frankrig