2023-01-25 13:43:50

Zlatan stikker til argentinere: De vinder aldrig noget igen

Zlatan Ibrahimovic er ikke fan af det argentinske landshold, efter de valgte at håne de franske spillere efter VM-triumfen. Han er derfor sikker på, at Argentina aldrig vinder noget igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Zlatan Ibrahimovic er ikke tilfreds med, hvordan flere af de argentinske spillere fejrede VM-triumfen.

Den svenske verdensstjerne mener nemlig, at det var mangel på respekt, at argentinerne blandt andet valgte at håne Kylian Mbappé i flere omgange.

Ibrahimovic er derfor helt sikker på, at de argentinske spillere aldrig nogensinde kommer til at vinde noget igen med landsholdet.

- Det, der vil ske, er, at Mbappé stadig vil vinde et VM. Jeg er ikke bekymret for ham. Jeg er bekymret for de andre i Argentina, for de kommer ikke til at vinde mere. 

- Messi har vundet alt, og han vil blive husket, men resten, som opførte sig dårligt, det kan vi ikke respektere. Det kommer fra mig, der taler som professionel topspiller.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Zlatan stikker til argentinere: De vinder aldrig noget igen
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det var et tegn på, at du kun kommer til at vinde noget en enkelt gang, fordi sådan vinder man ikke noget, lyder kritikken fra Zlatan Ibrahimovic ifølge Goal.com.

Det var især keeper Emiliano Martinez, som valgte at håne Kylian Mbappé.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han havde blandt andet medbragt en dukke til VM-fejringen i Argentina, hvor han havde klistret Mbappés ansigt på. Martinez havde desuden valgt at give dukken en ble på.

FIFA har dog meddelt, at de har indledt en undersøgelse af Argentinas VM-fejringen.

20 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0