Arsenal fik en drømmestart på sæsonen, da Manchester City blev besejret i årets Community Shield.
Her blev et hurtigt mål afgørende, da Riccardo Calafiori allerede efter 23 sekunder af finalen havde banket bolden ind i netmaskerne bag City-keeper Gianluigi Donnarumma.
Målscoreren sender dog stor del af æren videre til Myles Lewis-Skelly, som var arkitekten bag lynmålet med en aflevering i dybden.
- Det var fantastisk. Det hjalp holdet rigtig meget. Jeg forsøger altid at finde løsninger, men lige ved dette mål var afleveringen fra Myles helt utrolig.
Ifølge Arsenal-spilleren var det netop Lewis-Skellys evne til at se muligheden, der gjorde forskellen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke alle spillere, der kan se de løb. Jeg forsøger at tilbyde mig, og Myles gav mig den perfekte aflevering. Det var 70 procent ham og 30 procent mig, siger Riccardo Calafiori ifølge Sky Sports efter kampen.
Sejren var samtidig mere end bare et trofæ for Arsenal. Den gav holdet mulighed for at vise, at sidste sæsons succes ikke har taget sulten fra spillerne.
- Det var en meget vigtig test for os. Trofæet er selvfølgelig også vigtigt, men det handlede om at bevise vores mentalitet efter sidste sæson. Den slags præstation er tæt på perfektion.
Nu kan Arsenal se frem mod Premier League, hvor de engelske mestre i næste uge indleder mod Coventry City.

Arsenal
Community Shield


































