Arsenal kan være nødt til at forstærke sig i slutningen af transfervinduet.
Midtbanespilleren Mohamed Elneny sidder nemlig ude med en knæskade, som nok vil holde ham ude i resten af sæsonen.
Det har sat tankerne i gang hos manager Mikel Arteta, da de nu skal overveje, om de skal på jagt efter en forstærkning.
- Der er bekymringer, især fordi Mo er en spiller, der aldrig klager over noget som helst. Han havde nogle problemer med sit knæ, som vi er ved at vurdere i øjeblikket, og vi må se, hvordan han udvikler sig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har brug for at blive dækket bedre ind på midtbanen, hvis vi kan. På dette marked er det ret kompliceret at gøre det.
- Hvis der er noget andet tilgængeligt, der kan gøre os bedre, vil vi kigge på det, siger Mikel Arteta ifølge Goal.com.
Arsenal er i gang med en stor sæson, da de topper Premier League halvvejs gennem sæsonen.
De står nemlig noteret for 50 point, som er fem flere end Manchester City på andenpladsen. London-mandskabet har dog en kamp i hånden.