Mikel Arteta og Arsenal har kurs mod det engelske mesterskab, og undervejs har The Gunners spillet besnærende fodbold.
Én af de vellykkede aspekter i Arsenals offensiv har været brugen af backerne i opbygningsspillet. Her har Oleksandr Zinchenko ofte befundet sig centralt i banen, og det er efter inspiration fra Pep Guardiola.
Det erkender Arteta, som i over tre år stod i lære hos Guardiola i Manchester City.
- Det startede, da jeg var i Barcelona og vi spillede 3-4-3 med en diamant og en af wingbackerne gik ind i banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men Pep gjorde det første gang i Bayern med Philipp Lahm, derfra blev det videreudviklet i Manchester City med mange forskellige spillere.
Ifølge Arteta er det vigtigt at lade sig inspirere fra andre dygtige trænere.
- Det er en god ting hele tiden at lære fra andre trænere til selv at blive bedre. Den nysgerrighed er nødvendig for at udvikle sig og blive bedre, udtaler Arteta til Manchester Evening News.
Arsenal fører øjeblikkeligt Premier League med otte point ned til Manchester City, som dog har en kamp i hånden.