



Christian Nørgaard fik søndag chancen, da Arsenal bankede Wigan i den engelske FA Cup. Danskeren skuffede ikke.
Faktisk gjorde han det så godt, at han efterfølgende blev kåret til kampens spiller.
Undervejs bidrog midtbanespilleren med et smukt oplæg, da han satte Gabriel Jesus op til en 4-0-scoring, som senere viste sig at blive slutresultatet.
Arsenal-manager Mikel Arteta har i løbet af sæsonen flere gange været ude med store roser til Nørgaard. Søndag fandt han atter superlativerne frem.
- Igen var han fremragende. Det overrasker mig ikke.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Den måde, han forbereder sig på, den måde, han træner hver eneste dag og tager sig af sig selv og sine holdkammerater på. Når man gør det, kan man præstere i enhver sammenhæng.
- Jeg er meget tilfreds med ham, udtalte Arteta ifølge BBC.
31-årige Christian Nørgaard skiftede forud for denne sæson fra Brentford til Arsenal. Han har siden fået 14 kampe for Premier Leagues førerhold.
Nedenfor kan du se danskeren modtage prisen som kampens bedste spiller.
Everywhere.Christian Norgaard is the @EmiratesFACup Player of the Match 🌟Shot on Google Pixel 🤳 pic.twitter.com/qGzKlQmE7U
— Arsenal (@Arsenal) February 15, 2026

Arsenal
FA Cup

































