Norske Martin Ødegaard blev udråbt til det helt store talent, da han i 2015 skiftede fra Strømgodset til Real Madrid.
Gennembruddet i den spanske storklub kom aldrig, men han har sidenhen haft stor succes på lejeophold og nu i Arsenal, som købte ham sidste sommer.
Den 23-årige nordmand er nu anfører i London-klubben, og han mener selv, at han lige nu er på det højeste niveau, han nogensinde har været på.
- Det er svært at sammenligne med tidligere, men jeg synes, at det niveau, jeg har nu, er det højeste, jeg har haft.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg føler, det er blevet bedre år for år. Jeg havde en god sæson i Holland, men man kan vel ikke helt sammenligne niveauet.
- Så havde jeg et godt år i Real Sociedad, hvor især det første halve år var godt.
- Men nu fører vi ligaen og spiller godt, så jeg føler, det er et højt niveau nu, siger han ifølge TV 2 Norge.
Ødegaard har i denne Premier League-sæson spillet 13 kampe, scoret seks mål og lavet to oplæg.