2024-03-20 14:59:10

Ian Wright hjælper Arsenal-dansker: Han er som en onkel

Mika Biereth er født i London, men er tilknyttet Danmarks ungdomslandshold, da han har dansk far. Tiden i den engelske hovedstad har dog givet den Arsenal-ejede angriber nogle prominente bekendtskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 30. runde

FT

MCI

0 - 0

ARS

Arsenal-talentet Mika Biereth er i foråret udlejet til østrigske Sturm Graz, hvor den danske angriber har udmærket sig med otte mål i 11 kampe.

Han er egentlig født og opvokset i London, men på grund af en dansk far har han valgt at repræsentere Danmarks landshold foreløbigt, hvor han lige nu er til samling med U21-holdet.

Onsdag var den 21-årige bomber til rådighed for pressen, og her blev han spurgt ind til sin Instagram, hvor Arsenal-legende Ian Wright af og til kommenterer på opslag.

Det er med god grund, kan han fortælle.

- Ian Wright kalder jeg for onkel Wright. Han er Arsenal-legende og er en, som jeg kan læne mig op ad for gode råd.

- Før jeg skiftede til Østrig, ringede jeg til ham for at få hans mening. Så han er helt klart en, som jeg kan bruge, når tingene ikke går så godt, eller når jeg har brug for et råd.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Ian Wright hjælper Arsenal-dansker: Han er som en onkel
Foto: Radovan Stoklasa/Reuters/Ritzau Scanpix

- Han bor også i London, så hver gang, jeg er der, forsøger jeg at mødes med ham ansigt til ansigt.

Onkel Wright er en person, som står Arsenal-danskerens hjerte nært, da han har været en stor hjælp.

Ian Wright har en stor karriere i London-klubben bag sig, og det vil han give videre til Biereth.

- Han tager sig meget af de unge i Arsenal, og jeg tror, at i og med jeg er angriber, og han var angriber, så tænkte han, at han kunne hjælpe mig lidt, siger Mika Biereth.

Den danske spids har flere gange trænet med førsteholdet i Arsenal, men har fortsat sin debut til gode for Mikel Artetas mandskab.

I denne tid har Mika Biereth dog fokus på det danske U21-landshold, som skal møde Østrig og Litauen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 30. runde

FT

MCI

0 - 0

ARS

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce