




Bukayo Saka måtte lade sig udskifte efter 27 minutter af Arsenals kamp mod Nottingham Forest.
Reiss Nelson var manden, der erstattede ham, og den opgave løste han ganske godt.
I anden halvleg lavede han to mål og et enkelt oplæg, og det var han glad for.
- Det er fantastisk. Vi havde en lidt langsom start efter det første mål, men alle kom ind i kampen, og det var godt at spille i.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det kunne ikke være gået meget bedre for mig, efter jeg kom ind. Jeg er glad for målene og oplægget. Jeg har trænet for min chance, og jeg fik den og prøvede at gøre mit bedste, siger han ifølge BBC Sport.
Arsenal er efter sejren igen tophold i Premier League.
Efter 12 spillerunder topper de ligaen med to point ned til Manchester City.